Poland in Denmark

Baltic Pipe has the support of the European Commission as it fits in with Poland's ambitions for a green transformation and improvement of energy security in the region of Central and Eastern Europe. The new gas connection will significantly contribute to reducing Poland's CO2 emissions, modernizing the energy system and improving the environment.

We try to reach the largest possible group of Danish citizens with information about the importance of this investment, emphasizing how crucial for our bilateral cooperation, climate protection and energy security in the EU, is the Baltic Pipe.

We encourage you to read the last article of Ambassador H. Mościcka-Dendys on this issue, published by Danish media, including the Jyllands Posten.

 

Article for Jyllands Posten

 

Grøn omstilling i Polen. Hvordan kan et kulafhængigt land opfylde klimamålene?

Polen er er en del af den grønne omstilling og har gjort betydelig mere for at modernisere energisektoren og udfase kul, end man får indtryk af når man læser danske aviser. Eksempelvis kommer 33 % af elektriciteten i Polen allerede nu fra vedvarende energikilder.

Som Polens ambassadør taler jeg ofte om den polske grønne omstilling, men jeg har stadig en følelse af at jeg ikke er nået ud til den bredere danske befolkning. Polen gennemfører i disse år en række strukturelle ændringer i energisektoren. Disse ændringer er både tidskrævende, omkostningsfulde og har store sociale konsekvenser for nogle af Polens regioner. Den polske regering gennemfører ikke desto mindre reformerne meget målrettet.

I 1990 var andelen af ​​kul i det polske energimiks 95 %, og næsten 400.000 personer arbejdede i kulminesektoren. I 2019 var den andel faldet til 76 %, og antallet af beskæftigede i kulindustrien var 82.700. Vi har ambitioner om at reducere CO2-udledningen med mere end 60 %, hvilket ligger ganske tæt på de danske ambitioner, især når man tager højde for de to landes forskellige udgangspunkter. Det danske energibehov er f.eks. ca. 750 PJ, mens det polske til sammenligning er ca. 3140 PJ.

Polen bevæger sig væk fra kul i samme tempo som andre europæiske lande, og det er værd at bemærke at der også i det samlede danske energimiks indgår mere end 60 % energi fra fossile brændstoffer, herunder kul og olie. Desuden opfylder Polen alle forpligtelserne i Kyoto-protokollen med hensyn til reduktion af CO2-udledningen, og vi har naturligvis også tiltrådt Paris-aftalen.

I de senere år har vi ligesom Danmark investeret intensivt i udbygning af den vedvarende energi. Alene de polske landvindmøller har en ydeevne på ca. 6 GW – et tal der ikke afviger væsentligt fra den danske kapacitet på det felt – og det er vores ambition at nå op på 10 GW i løbet af få år. Polen er også ved at udvikle havvindmølleparker der forventes at producere 8-10 GW i 2040, og de første investeringsprojekter er under forberedelse i samarbejde mellem polske og danske virksomheder. Solceller oplever også et boom, og når man besøger polske byer, kan man se utallige solpaneler på tagene. Den installerede kapacitet har allerede overskredet 2 GW. Det betyder at Polen er et af de mest dynamiske markeder for solceller i Europa, og i de senere år er den samlede energimængde fra solpaneler mere end tidoblet.

Vi har brug for Baltic Pipe for at understøtte denne udvikling. Jeg bliver tit spurgt af danskere hvorfor Polen ikke investerer i vindmøller eller solceller i stedet for, og de bliver som regel overraskede over at høre hvor mange vindmøller og solpaneler der bliver installeret i mit land. Både vind- og solenergi kræver dog en stabiliserende energikilde, for sommetider blæser det ikke, og sommetider er solen dækket af skyer. Til det formål er naturgas bedst egnet. Den udleder 60 % mindre CO2 end kul, og den kan sikre en stabil energiforsyning. Gas kan også hjælpe dele af industrien til at skifte fra kul, i de tilfælde hvor el ikke er den bedste løsning. Fra et polsk synspunkt er gas dermed et fremragende overgangsbrændsel der understøtter den grønne omstilling. Set fra polsk side er Danmarks engagement i Baltic Pipe-projektet således i fin samklang med en ambitiøs dansk og europæisk klimapolitik. Ved at styrke den polske og den regionale energisikkerhed understøtter Danmark vores grønne omstilling. Når kul bliver erstattet af gas fra Baltic Pipe, reduceres den polske CO2-udledning med 70 millioner tons. På den måde kan projektet hjælpe os til at opfylde vores klimamål for 2030. Det er enorme tal som svarer til 132 % af Danmarks årlige udledning af drivhusgasser. Baltic Pipes positive indvirkning på klimaet er derfor ubestridelig. Dertil kommer at Baltic Pipe bidrager til at forbedre luftkvaliteten idet udledningen af partikler reduceres med 58 %, hvilket kan redde 25.000 menneskeliv årligt. Endelig er det værd at understrege at den infrastruktur der bygges til brug for Baltic Pipe, i fremtiden vil kunne bruges til transport af andre typer gas – for eksempel biogas, brint eller CO2.

Den grønne omstilling i Polen skrider med andre ord hurtigt fremad, og Polen og Danmark har meget at vinde ved fortsat at samarbejde for at reducere EU’s klimaaftryk.

 

Article about Baltic Pipe

Jeg har med stor interesse fulgt med i diskussionerne om gasledningen Baltic Pipe i flere regionale medier i Danmark. Jeg har den største respekt for de bekymringer der fremføres af lodsejere og lokalsamfund som er direkte berørt af det fysiske anlægsarbejde. En konstruktiv dialog på lokalt såvel som nationalt plan er afgørende for enhvert infrastrukturprojekt af denne art. Jeg følger også med i de argumenter som danske miljø- og klimaaktivister præsenterer. Så meget desto mere magtpåliggende er det for mig at understrege hvor vigtig Baltic Pipe er for den grønne omstilling i Polen og for energisikkerheden i hele Centraleuropa.

Baltic Pipe er et centralt element i Polens grønne omstilling, og den vil direkte føre til lavere CO2-udledning. Dette kan virke paradoksalt eftersom naturgas er et fossilt brændstof, men faktisk giver gas omkring 60 % mindre CO2-udledning end kul og brunkul som i øjeblikket står for ca. 76 % af energiproduktionen i Polen. Derudover vil overgangen til gas også mindske luftforureningen – op til 25.000 menneskeliv kan reddes hvert år fordi luftens indhold af skadelige røgpartikler falder med 58 %.

Polen har opfyldt alle sine forpligtelser i Kyoto-protokollen og har tilsluttet sig Paris-aftalen. Jeg vil gerne forsikre danskerne om at Polen har reduceret andelen af kul i sit energiforbrug i samme takt som Vesteuropa, dvs. med mere end 20 % siden 1990. Andelen af kul er faldet fra 97 % i 1990 til 76 % i dag, og i samme tidsrum er antallet af beskæftigede inden for minesektoren faldet fra 400.000 til 83.700. Vores ambition er at reducere CO2-udledningen med mere end 60 %, hvilket ikke ligger så langt fra de danske målsætninger når man tager hensyn til landenes forskellige udgangspunkter og til størrelsen af økonomien og industriproduktionen. Polen er det femtestørste land i EU og har et energibehov på 3140 PJ (sammenlignet med 748 PJ i Danmark hvor andelen af kulbrinter såsom olie og gas i energimikset i øvrigt også stadig overstiger 60 %).

Jeg bliver tit spurgt af danskere hvorfor Polen ikke investerer i vind- og solenergi. Svaret er at det gør Polen faktisk, og her har vi en af de største misforståelser i den danske debat om Polens energipolitik. Igennem flere år har vi investeret massivt i vindmøller og på det seneste også i solceller. De polske landvindmøllers kapacitet udgør 6 GW hvilket i lang tid var mere end de tilsvarende danske møllers. Vi arbejder på at nå op på 10 GW. Samtidig investerer vi aktivt i havvindmøller. Den første havvindmøllepark bliver taget i brug i 2025, og dens kapacitet vurderes at udgøre 8-10 GW i 2040. Jeg kan med stolthed fortælle at de projekter der i øjeblikket er under forberedelse, også tæller polsk-danske samarbejder. Når man kører gennem Polen, kan man desuden ved selvsyn konstatere hvordan solcellesektoren boomer – med  en installeret kapacitet på mere end 2 GW er mit land et af de mest dynamiske solcellemarkeder i Europa.

Baltic Pipe er ikke kun et polsk-dansk, men også et europæisk projekt – denne gasledning er anerkendt af EU som et projekt af fælles interesse (PCI) hvilket betyder at den får økonomisk og politisk støtte fra Europa-Kommissionen på grund af dens bidrag til at styrke EU’s indre energimarked og levere bæredygtig og pålidelig energi til de europæiske forbrugere. Energi bliver som bekendt ofte brugt som politisk våben, ikke kun i min del af Europa.

Selvom Baltic Pipe er baseret på kulbrinter, er den en nøgle til grøn omstilling og en løftestang for en ­grøn dagsorden i Europa. For Centraleuropa er naturgas en vigtig brik i udbredelsen og udviklingen af vedvarende energikilder, eftersom gassen giver den nødvendige fleksibilitet og stabilitet. Sommetider er der hverken blæst eller sol, men vi forventer allesammen at have konstant adgang til elektricitet. Gasledningens beregnede levetid er 50 år, hvilket betyder at den rækker ud over målet om klimaneutralitet i 2050. Det er imidlertid vigtigt at understrege at Baltic Pipe også vil kunne bruges til transport af andre typer gas, f.eks. biogas, brint eller for den sags skyld kuldioxid (CO2) på vej til en deponeringsplads, f.eks. i Norge.

Lad mig derfor understrege at vores vej fra sort til grøn går via blå, dvs. via gas og via Østersøen. Partnerskabet med Danmark spiller en afgørende rolle i denne sammenhæng, ikke kun for Polen, men for hele Central- og Østeuropa.

Henryka Mościcka-Dendys, Polens ambassadør i Danmark